Vores samarbejdspartnere

LØB børneløb & vind en rejse til NEPAL

Løb med i børneløbet og vind en rejse til Nepal
Børn fra Viborg løber for børn fra Nepal under Viborg City Marathon 2016. Den heldigste børnedeltager kan vinde en rejse til Nepal og være med til at aflevere penge fra løbet til tre nepalesiske landsbyskoler.

Sådan gør du: køb en goodiebox og løb med
Hvis du investerer i en bugnende børne-goodiebox til kun 50 kroner (værdi 200,-) og løber med til Viborg City Marathons børneløb, støtter du automatisk tre nepalesiske landsbyskoler. Samtidig kan du blive den helt vildt heldige vinder af en spændende rejse for en voksen og et barn til Nepal. Boksen indeholder bl.a. en fed buff (halsedisse!). Ved at købe startnummer og goodiebox er du med i lodtrækningen om en spændende rejse til et af Asiens smukkeste og fattigste lande.

Om børneløbet
- Deltagerne får boxen udleveret på løbsdagen.

- Ruten er 4,2 km.

- Alle børn kan deltage.

- Voksne må gerne løbe (gratis) med.

- Det koster 60,- at deltage med tidtagning.

- Det er gratis at løbe med i børneløbet uden tidtagning, men man skal være tilmeldt.

Af sted til Nepal i 2017
Hvis du vinder, rejser du to uger i april 2017. Rejsen indeholder bl.a. fem dage i Kathmandu og en uges homestay hos en nepalesisk familie. Her er du med til at overdrage ca. 100.000 kroner fra salget af børneløbets sponsorerede goodieboxe til et dansk udviklingsprojekt. Projektet arbejder for at løfte tre konkrete landsbyer op over fattigdomsgrænsen bl.a. ved at støtte med forsyning af drikkevand, frivillige undervisere til skolerne og meget mere. Pengene fra Viborg City Marathon går ubeskåret til biblioteker og indkøb af bøger på skolerne i de tre landsbyer. Viden, uddannelse og rent drikkevand er nemlig hovedingredienserne i bekæmpelse af fattigdom.

Læs mere om de nepalesiske landsbyer her: www.kantipur.dk

Meld dig til og køb en goodiebox her (box skal tilvælges under betaling): 

Tilmeld her

 

Lagt på nettet den 10.06.2016

Vis nyhedsliste