Løbsinformation
Fjerde udgave af Viborg City Marathon bliver en realitet den 19. spetember 2010. De første tre år har været afviklet med stor succes, og Viborg Kultur- og Idrætsfond ser frem til et løb i september, hvor succesen gerne skulle fortsætte.
Masser af musik, stemning og en historisk midtby skal give alle løbere en forrygende søndag i Viborg.
Igen i år skydes de fire løbedistancer i gang på Tingvej, samtidig med at vi har valgt at fastholde det suveræne målområde fra de sidste to år, hvor de sidste hundrede meter løbes på Rødevej - forhåbentlig med samme flotte opbakning af ligeså mange publikummer som sidste år.
Medaljer til marathon- og børneløbere
Når løberne på maratondistancen krydser målstregen, belønnes de for deres flotte indsats med en Viborg City Marathon medalje. Det samme har vi valgt at hædre de forhåbentlig mange børneløbere med i år.
Målet med Børneløbet er at skabe et af Nordens største og gladeste børneløb - sidste år deltog cirka 3.000 aktive børn i alderen 1-16 år. Børnehaver og skoler i Storkommunen vil modtage en invitation til løbet og vi håber, at opbakningen til en sund og aktiv søndag bliver stor.
Musik på ruten
DJ´s vil sørge for at alle løbere kommer i femte gear undervejs på ruten.
Officielt rutekort
Det vil være muligt at downloade det officielle rutekort her umiddelbart efter tilmeldingsdagen den 7. marts hvor ruten præsenteres.
|