Viborg City Marathon - 19. september 2010 Du kan tilmelde dig online - klik her
VÆRD AT VIDE
Løbsinformation
Rutekort
Praktiske oplysninger
Eventprogram og starttider
Nordens største børneløb
Expocenter
Løbsforplejning
Præmier
Galleri
FAQ
I SAMARBEJDE MED
DET SIGER FOLK OM LØBET...

Og så synes jeg også, det er en rigtig god grundtanke, at Viborg City Marathon honorerer de mindre foreninger, som gerne vil yde en indsats for at det her løb skal blive til noget stort, som rigtig mange mennesker får stor gavn af.

 
Helle Bach
Vanilia
 
 

Nyheder 2010

12. juli 2010Klik for at se annoncen fra Viborg Stifts Folkeblad
Kan I skabe underholdning?
VIL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE FUT I VIBORGS GADER? Er du musiker, gøgler, danser, madkunstner eller kan du noget helt andet underholdende så grib chancen og tilmeld dig eller din gruppe som ENTERTAINER TIL VIBORG CITY MARATHON den 19. september!

Målet er at skabe en hyggelig og underholdende dag for de mange tusinde tilskuere og løbere, som står langs ruten. I bestemmer selv, om I vil hele ruten rundt, eller om vi skal finde en god placering til jer eventuelt med en lille scene.

TILMELD JER OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FESTLIG FORSKEL!

For nærmere info kontakt Rolf Bücking på 40289207.


22. juni 2010
Tak til morgenmadsløberne
Årets sidste morgenmadsløb blev en god sommerlig oplevelse med 170 voksne ude på maratonruten og 40 friske børn med voksenpåhæng på børneruten. Efter løbet kunne de mange løbere nyde en gratis morgenmad med god musikalsk underholdning i i værkstedet hos Sølvsten Biler.

En bøn skal lyde - vær med til at skabe et festligt løb den 19. september - meld jer til én af de fire distancer... gerne i dag!

I kan tilmelde jer her.


01. juni 2010
Årets sidste Breakfast Run d. 20. juni
Søndag den 20. juni kl. 9 afholdes årets sidste Breakfast Run hos Sølvsten Biler i Viborg. Kom i dit løbetøj og gennemløb en omgang på den nye marathonrute i godt selskab.

Bageriet DOKTOR sørger for rudnstykkerne, FROST SUPER BEST klarer drikkevarerne og dele af bandet ROULET sørger for god livemusik. Mød op i løbetøj - det er gratis at deltage.

Dagens program
Kl. 09.00 Sølvsten Biler åbner.
Kl. 09.10 Velkomst
Kl. 09.30 Breakfast Run starter - én omgang på 10,5 km på den nye rute
Kl. 10.00 Børneløb - løb 2,7 km med dit barn og støt Liberia indsamlingen.
Kl. 12.00 Værkstedet lukker


14. maj 2010
Kære bedste - vil du løbe med mig?
I"Dit barnebarn har ønsket at løbe sammen med dig til Børneløbet den 19. september 2010 i Viborg. Børneløbet er på 3,9 km og løbes på en del af maratonruten til Viborg City Marathon - Jyllands største løbefest". Sådan lyder teksten på de postkort, som kommer rundt til børnehaverne og skolerne i Viborg og forhåbentlig rundt til jeres bedsteforældre med en lille hilsen fra jeres barnebarn. Tag imod udfordringen og meld jer til Børneløbet.

Har I ikke fået postkortet, men vil gerne se det, kan det hentes her.


20. april 2010
Hvem deltager i løbet?
Der er løbere der tilmelder sig hver dag til Viborg City Marathon. På Ultimates hjemmeside kan du finde en liste over deltagerne - du kan også gå direkte til deltagerlisten her.


19. april 2010
En god omgang træning
Søndagen bød på åbent værksted hos Sølvsten Biler, der i dagens anledning havde trukket i løbetøjet. Årets andet Breakfast Run blev afviklet med en pæn stor flok løbere i både voksen- og børnehøjde. Dagens træning bestod af én omgang på sommerens kommende martatonrute flot styret af Maratongruppens temposættere. Efter turen kunne løberne sætte sig til bords i værkstedet og nyde et godt rundstykke fra DOKTOR til tonerne af dansebandet, Roulet. Tak til alle de fremmødte løbere - vi ses igen til sidste Breakfast Run den 20. juni.


12. april 2010Børneløb søndag d. 18. april
Børneløb søndag d. 18. april
Kom til Børneløb søndag den 18. april kl. 10 hos Sølvsten Biler i Viborg og vær samtidig med til at samle penge ind til Verdens Flygtninge i Liberia.

Alle børn får hver 5 kr. for en løbet omgang sponseret af Sydbank i Viborg - de 5 kr. doneres til Viborg Kommunes Liberia projekt.Som bevis for deltagelsen får alle børn et sejt festivalarmbånd.

Det er selvfølgelig gratis at deltage, og vi håber, der dukker rigtig mange friske og løbeglade børn op til søndagens børneløb.Husk at tage din nabo og gode venner med - jo flere løbere - desto flere penge til Liberia.

Vi ses på søndag hos Sølvsten Biler!

 


12. april 2010
Fællestræning og morgenmadsløb søndag d. 18. april
Søndag den 18. april kl. 9 afholdes det andet Breakfast Run hos Sølvsten Biler i Viborg. SidsBreakfast Run - klik for at hente annoncete gang prøveløb 350 den nye maratonrute mens 75 børn testede formen af på et indsamlingsløb på 2,7 km.

I mellemtiden er det blevet forår og arrangørerne regner med at deltagerantallet bliver endnu større på søndag. Igen vil der være levende musik og rundstykker fra DOKTOR. Mød op i løbetøj - det er gratis at deltage.

Dagens program
Kl. 09.00 Sølvsten Biler åbner.
Kl. 09.10 Velkomst
Kl. 09.30 Breakfast Run starter - én omgang på 10,5 km på den nye rute
Kl. 10.00 Børneløb - løb 2,7 km med dit barn og støt Liberia indsamlingen.
Kl. 12.00 Værkstedet lukker.


07. marts 2010
God opbakning til det første morgenmadsløb
Aktiviteterne omkring Viborg City Marathon tog sin start ved dagens Breakfast Run, som blev afviklet hos Sølvsten Biler i Viborg. Svante Kragh Jensen, som stod for dagens arrangement, var godt tilStor opbakning til årets første Breakfast Runfreds med dagens fremmøde. Han vurderer, at der var mødt 350 voksne løbere og omkring 75 børnløbere frem for at afprøve den nye løberute og samtidig nyde en god velfortjent morgenmad på bilværkstedet efterfølgende.

Flere tog mod opfordringen om at tilmelde sig Viborg City Marathon, og det vil være dejligt hvis samtlige deltagere fra dagens løb allerede nu gik ind og onlinetilmeldte sig.

Næste Breakfast Run er den 18. april, og her vil der også være Børneløb, hvor der forhåbentlig vil være endnu flere børn, der vil deltage i indsamlingsprojektet til fordel for Liberia. Der blev i dag løbet 75 omgange, som hver indbragte 5 kr. til projektet. Men der er lang vej til de 10.000 kr. som Sydbank i Viborg har lagt i puljen.

Se billeder fra dagens arrangement.

 


07. marts 2010Klik for at downloade rutekortet
Ruten for 2010 er offentliggjort
Nu kan du se ruten for årets udgave af Viborg City Marathon den 19. september 2010. Målet har været at lave en løbsrute, der er flad og mere publikumsvenlig så den tilgodeser både motionisten og de aller hurtigste løbere.

Der skal i år løbes på en rundstrækning på 10,55 km. Marathonløberne skal altså fire gange rundt, halvmarathonløberne to omgange og City Sprinterne én lidt forkortet omgang. Børneløbet afvikles på en del af ruten men med et lille short-cut så ruten holdes på 3,9 km.

Løberne kommer dermed flere gange forbi løbscentrum, hvor der traditionen tro samles flere tusinde publikummer, som skaber en fed stemning, når løberne kommer forbi. Der vil undervejs på ruten være depoter for hver tredje kilometer og musikvogne med DJ´s der spiller god musik.

Du kan downloade rutekortet her.




03. marts 2010
Online tilmeldingen er åbnet
Så er det muligt at tilmelde sig online til én af Viborg City Marathons fire løbedistancer. Klik ind på "Tilmelding" og læs meget mere om hvad det koster og aldersgrænserne mv. Du kan betale med Dankort.

Husk du kan også tilmelde dig på søndag den 7. marts mellem 9-12, hvor der afvikles tilmeldingsdag hos Sølvsten Biler i Viborg.


22. februar 2010
Tilmeldingsdag d. 7. marts

Søndag d. 7. marts 2010 åbner tilmeldingen til årets udgave af Viborg City Marathon. Mød op hos Sølvsten Biler i Viborg og meld dig på én af de fire løbedistancer.

Sølvsten Biler, Viborg Stifts Folkeblad, Radio Viborg og Runners Corner Tilmeldingsdag d. 7. marts 2010 kl. 9-12præsenterer i samarbejde med Viborg Kultur- & Idrætsfond årets store TILMELDINGSDAG TIL VIBORG CITY MARATHON HOS SØLVSTEN BILER søndag d. 7. marts 2010 i tidsrummet 9 - 12. Mød op i løbetøj og tilmeld dig til årets største løbefest d. 19. september i Viborg og afprøv samtidig den nye, flade og publikumsvenlige løberute.

Du kan tilmelde dig Viborg City Marathon på de fire distancer:
MARATHON 395 KR, HALVMARATHON 250 KR, CITY SPRINTEN 100 KR ELLER BØRNELØBET SOM ER GRATIS.

Kl. 09.00 Velkomst v. Karin Gaardsted - TILMELDINGEN ÅBNER.
Kl. 09.10 Præsentation af årets flade og publikumsvenlige løberute
Kl. 09.30 Breakfast Run starter - én omgang på 10,5 km på den nye rute
Kl. 10.00 Børneløb - løb 2,7 km med dit barn og støt Liberia indsamlingen.

SYDBANK HAR STILLET 10.000 KR. TIL RÅDIGHED FOR LIBERIA INDSAMLINGEN, og der gives 5 kr. for hver omgang, der løbes i Børneløbet. Alle børn får som bevis et sejt festivalarmbånd for deres flotte indsats.

Efter Breakfast Run og Børneløbet, vil der være KAFFE, RUNDSTYKKER OG LIVEMUSIK.

For alle børneløberne, som har været med til at støtte Viborg Kommunes Liberia indsamling, vil der blive serveret lækker kakao og VERDENS VIST NOK STØRSTE KAGEMAND FRA DOKTOR.

Glæd dig til forårets første Breakfast Run - tag din nabo, kollega og andre gode venner med til en hyggelig og aktiv dag!


30. december 2009
Ny fladere rute i 2010
Der arbejdes på højtryk for at skabe den optimale rute til fjerde udgave af Viborg City Marathon den 19. september 2010. Igen i år skal der løbes på en bilfri rute, men målet er at skabe en noget fladere og mere marathonvenlig løberute. Nytårsdag testes ruteoplægget af en flok erfarne løbere, og det forventes, at ruten kan præsenteres i starten af februar.


30. december 2009
Du kan snart tilmelde dig
Om ikke så længe åbner online tilmeldingen for Viborg City Marathon 2010 - følg med her på siden i starten af det nye år.


29. december 2009
Viborg City Marathon 2010
Den 19. september 2010 er dagen, hvor alle med blot den mindste interesse for løb og motion skal sætte et stort kryds i kalenderen. Det er den officielle dato for fjerde udgave af Viborg City Marathon. Løbsledelsen lover en fladere rute, super depoter og flere forskellige løbedistancer at vælge i mellem.

Følg med her på hjemmesiden i 2010 - forberedelserne er i fuld gang, og vi vil glæde os til at informere jer om alle de nye tiltag. Vi ses søndag den 19. september 2010.


VORES TOPPARTNERE
 
Viborg Kultur- og Idrætsfond | Gothersgade 2 | 8800 Viborg

Design by seemore

Viborg Stifts Folkeblad Radio Viborg Runners Corner Sølvsten Biler