Viborg City Marathon - 18. september 2011 Du kan tilmelde dig online - klik her
VÆRD AT VIDE
Løbsinformation
Rutekort
Praktiske oplysninger
Eventprogram og starttider
Nordens største børneløb
Expocenter
Løbsforplejning
Præmier
Galleri
FAQ
I SAMARBEJDE MED
 
 

VIBORG CITY MARATON Nyheder 2011

18. september 2011
Løbsbilleder
Se de flotte billeder og find dig selv løbe over stregen - alle billederne er fra viborg-folkeblad.dk:

Sådan så de ud efter et vådt maraton (1)
Sådan så de ud efter et vådt maraton (2)
Børneløbet til Viborg City Marathon 2011
Viborg City Marathon 2011


18. september 2011
Resultater og diplomer
Har du løbet i dag og ønsker at se, hvor du havnede på resultatlisten, kan du finde det via Ultimates hjemmeside, hvor du også har mulighed for at printe et diplom.

Resultater 2011


13. september 2011
Eftertilmeldinger går ubeskåret til Viborg F.F
Viborg Kultur- og Idrætsfond ønsker at støtte op om Viborg F.F. i deres nuværende situation, og det betyder, at samtlige eftertilmeldinger til alle distancer ved Viborg City Marathon på søndag ubeskåret tilfalder Viborg F.F.

-Viborg Kultur- og Idrætsfond skal i følge sin formålsparagraf bl.a. støtte sports- og kulturbegivenheder i Viborg Kommune. Det virker herefter helt naturligt for os at støtte VFF i den nuværende svære situation. Med fælles lokal opbakning er jeg sikker på, at vi også fremover kan glæde os over elitefodbold i Viborg, siger Ole Anders Petersen, som er formand for fonden.

Derfor vil vi i Viborg F.F. opfordre jer alle til at bakke op om dette tiltag og tilmelde hele din familie til en af de mange distancer ved årets Viborg City Marathon på søndag. Videresend budskabet til dine venner/familie//andre så de får en sidste "husker" om at deltage i et af søndagens mange løb.

Tilmelding kan foretages i Kasernehallen fredag kl. 15-18, lørdag kl. 11-17 og søndag en time op til løbsstart.


13. september 2011
Eftertilmelding
Onlinetilmeldingen er lukket, men vi har reserveret nogle startnumre til eftertilmelding. Kig forbi Kasernehallen fredag, lørdag og søndag - se åbningstiderne.

Men skynd dig for der er begrænset antal. Eftertilmelding koster almindelig takst plus et eftertilmeldingsgebyr på 50 kr.


Alle eftertilmeldinger går ubeskåret til Viborg F.F.



12. september 2011

Ruten ændret på grund af vejarbejde
Sct. Mathias Gade er for tiden gravet op i forbindelse med fornyelse af belægningen. Derfor har vi været nødsaget til at lave en mindre ændring på ruten så vi i stedet for at løbe gennem Sct. Mathias Gade i nu løber op ad Gravene og ind på Vester Gågade. Det ændrer selvfølgelig ikke på den gode oplevelse ligesom opmålingen stadig passer.

Se det nye rutekort.

7. september 2011
Public støttekoncert for Viborg Krisecenter fredag d. 16. sep. 2011 på Paletten i Viborg
Kom og få en fed aften med musik for alle aldre og enhver smag – lige fra jazz, rytmisk kor, pop og rock over reggae og hip hop. Alle medvirkende bands, hjælpere og arrangører gør det gratis.

Hele overskuddet går direkte til en legeplads til børnene på Viborg Krisecenter – et center for voldsramte kvinder og deres børn.

Indgangsbilletten giver mulighed for at vinde lækre præmier fra Viborgs forretninger samt fri adgang til Crazy Daisy efter koncerten.

Dørene åbnes kl. 19.00 – koncerten starter kl. 19.30.

Entre: Voksne 100 kr. og unge under 26 år 50 kr.


28. august 2011
Kom til Danmarks Højeste BørnesangKom til musikevent på Paradepladsen
Som opvarmning til Børneløbet vil vi gerne invitere ALLE BYENS BØRN til at deltage i DANMARKS HØJESTE BØRNESANG PÅ PARADEPLADSEN søndag den 18. SEPTEMBER KL. 12:45 TIL 13:45 – alle kan deltage, og der er gratis adgang for alle børn og voksne.

Vores 10-mands store band spiller DE BEDSTE BØRNESANGE, og vi er først tilfredse, når de ringer fra Sverige og klager over, at vi larmer for meget! DER BLIVER GANG I DEN, så kom og syng og dans med til Åh Abe og alle de andre ørehængere fra børneværelserne. DET BLI´R SJOVT - RIGTIG SJOVT!

Børneløbet starter kl. 14, og er hele familiens børn og legekammerater ikke tilmeldt endnu, så SKYND JER AT MELDE JER TIL - det er gratis at deltage.

Husk at der kun er medaljer til de børn, der er tilmeldt og løber med startnummer over målstregen.

Hent annoncen for eventen her.


26. august 2011
Sidste frist for tilmelding
Tilmeldingen er åben for alle interesserede løbere og vi vil værdsætte jeres tilmelding hurtigst muligt. Men vil du vente, skal du ikke strække den længere end til mandag den 12. september kl. 22, hvor online tilmeldingen lukker. Har du endnu ikke tilmeldt dig til én af løbets fire distancer, kan du tilmelde dig her.


10. august 2011
Tilmeldingsdag ved 24-timersløbet

Du kan tilmelde dig Viborg City Marathons syv distancer under 24-timersløbet den 13.-14. august i pavillonen ved siden af Lions-teltet. for hver 10. betalende løber der tilmelder sig i weekenden, udloddes der et Karin Olesen marathon litografi til en værdi af 2.000 kr. du kan tilmelde dig lørdag mellem kl. 14-18 samt søndag mellem kl. 10-12.

20. juni 2011
Præmiesponsorer

Sct. Mathias Centret er årets præmiesponsor for hurtigste mand og dame mens Sydbank står bag præmierne til anden og tredje pladserne - en stor tak til begge partnere. Læs mere om løbets præmier.


01. maj 2011
Breakfast Run er flyttet til den 29. maj
Efter planen skulle vi have afviklet andet Breakfast Run på søndag den 8. maj - det vælger vi at flytte til den 29. maj for at tilgodese et af medlemmerne i kulturklubben - Kongenshus Kro & Hotel - som selv afvikler et velgørenhedsløb på samme dato.

I stedet vil vi gerne slå et slag for jeres aktive deltgelse i Kongenshus Kro & Hotels velgørenhedsløb - Luft i lungerne. Et forrygende arrangement, hvor du støtter Cystisk Fibrose Foreningen (CFF). Det er et motionsløb på 5 km, som foregår på den jyske hede. Efter løbet serveres der en dejlig brunch og alle deltagere modtager en lækker goodiebag. Det koster 300 kr. at deltage inkl. brunch og goodiebag - samlet værdi 600 kr. Overskuddet går ubeskåret til CFF. I kan læse mere om løbet på www.luftilungerne.dk og hvis I ønsker at deltage, kan man tilmelde sig på info@luftilungerne.dk. Send blot navn og adresse på de deltagere der kommer og løber eller går en tur på heden.

Næste Breakfast Run afvikles den 29. maj kl. 9 med start fra Sølvsten Biler. Her er der gratis adgang for alle. Efter løbet er der morgenmad og god musik på værkstedet. Vi håber på jeres deltagelse, og at I vil være med til at sprede budskabet, til alle dem I kender.


06. marts 2011
Fællestræning og morgenmadsløb søndag d. 13. marts
Søndag den 13. marts kl. 9 afholdes det første Breakfast Run hos Sølvsten Biler i Viborg. Kom og prøveløb maratonruten. Efter Breakfast Run vil der være KAFFE, RUNDSTYKKER OG LIVEMUSIK fra DOKTOR. Mød op i løbetøj - det er gratis at deltage.

Dagens program
Kl. 09.00 Sølvsten Biler åbner.
Kl. 09.10 Velkomst
Kl. 09.30 Breakfast Run starter - én omgang på 10,5 km på den nye rute
Kl. 12.00 Værkstedet lukker


06. marts 2011
Online tilmeldingen er åbnet
Så er det muligt at tilmelde sig online til én af Viborg City Marathons syv løbedistancer. Klik ind på "Tilmelding" og læs meget mere om hvad det koster og aldersgrænserne mv. Du kan betale med Dankort.


06. marts 2011
Flere nye løbedistancer
Til Viborg City Marathon 2011 er der åbnet op for udfordringer til alle. Går du med en ekstremløber i maven kan du prøve krafter med den nye ultimative 50 kilometerdistance eller hvad med en 3/4-marathon? Er formen ikke helt til de lange distancer kan den hurtige 5 km City Motion måske være sagen. Vi har selvfølgelig stadig hel- og halvmarathon samt 10 km og Børneløb.


20. september 2010
Diplom til børneløberne
Alle børneløberne kan herunder downloade et diplom som bevis for deres gennemførsel af løbet. Diplomet hentes som et Word-dokument hvori man selv skriver barnets navn.

Download diplom

VORES TOPPARTNERE
 
Viborg Kultur- og Idrætsfond | Gothersgade 2 | 8800 Viborg

Design by seemore

Viborg Stifts Folkeblad Radio Viborg Sølvsten Biler Adidas Viborg Kultur- og Idrætsfond