Vores samarbejdspartnere

Praktiske oplysninger

Tidtagning, resultater og diplom

Firmaet Ultimate Sport Service ApS varetager al tidtagning til eventen. Alle deltagere får udleveret et startnummer hvorpå der er fastmonteret en ChampionChip i startpakken. Startnummeret skal bæres synligt på brystet under hele løbet. Tiden registreres automatisk via chippen, når deltageren løber over udlagte måtter i start- og målområdet og enkelte steder på ruter.

Det er ikke muligt at anvende private ChampionChip.

Startnummer inklusive chippen skal ikke afleveres – der er tale om en éngangs-chip

Resultater kan ses samme aften på Ultimates hjemmeside. Her vil det også være muligt at downloade diplom for gennemførsel af eventen. Resultatlister og diplom udsendes ikke!

På Paradepladsen (målområde) er der to resultatstander med iPad hvor du kan se dine tider.

Du kan tilmelde dig gratis resultat-SMS-service. Servicen fungerer således, at du indtaster dit mobilnummer ved online tilmeldingen. Efter løbets afvikling sendes dit resultat på SMS til din mobil. Servicen er gratis.

Startnummer

Deltagere skal afhente deres startnummer i Kasernehallen senest en halv time før start. 

Omklædning og bad

Der er mulighed for omklædning i Viborg Stadions lokaler samt bademuligheder efter løbet i tidsrummet 08:00-17:00.

OBS: Efterlad ikke bagage eller ejendele i lokalerne. Indlever i stedet evt. ejendele i pose/taske i vores overvågede ”garderobe” til opbevaring af bagage i Kasernehallen.

Bagageopbevaring

Deltagere kan få opbevaret sine ejendele – påført startnummer - forsvarligt (dog på eget ansvar) under eventen i Kasernehallen. Husk at startnummeret skal fremvises ved udlevering af bagagen.

Eventuelt efterladt bagage vil blive opbevaret af organisationen i en uge. Kontakt os venligst hvis du mangler noget.

Medaljer

Alle marathon-, halvmarathon- og børneløbere (kun dem der er tilmeldt og løber med startnummer) vil modtage en Viborg City Marathon medalje.